Mit navn er Sofie og jeg er i praktik hos HappyHello - HappyHelloMit navn er Sofie og jeg er i praktik hos HappyHello - HappyHello

Mit navn er Sofie og jeg er i praktik hos HappyHello

  • 0 comments
sofie-praktik

Det er uge 43, og det betyder praktikuge. Vi har alle set frem til denne uge (nogle mere end andre). Mange skal i praktik som ejendomsmægler, andre skal hos en dyrlæge, bilsælger eller lignende.

Jeg derimod er i praktik hos HappyHello. Det er en online forretning, der sælger kufferter til småbørn.. Altså kufferter med en masse sjove og nødvendige ting til de små. Grunden til at jeg er blevet trukket til af dette, er for det første, at min storesøster arbejder der, men også fordi at det fascinerer mig. Der er så mange ting der indgår når man starter en et online koncept som HappyHello. Køb og salg, markedsføring, pakning og en masse andet som jeg vil lære om hen af ugen. Jeg skal være med i hele processen, lige fra det at drive en online shop til lagerarbejde.

I skolen interesserer jeg mig for dansk og for at skrive. (Og hjemkunstskab men det er lidt svært at komme i praktik som..) 
Jeg er 15 år og går i niende klasse på Vemmelevskole. Jeg synes også at det er spændende med samfundsfag, og når vi har samfundskritiske diskussioner på klassen. Jeg mener at det er godt at kunne se på ting fra flere vinkler og opdage nogle andre synsvinkler end den man selv har.

Når jeg ikke går i skole spiller jeg fodbold- også i Vemmelev- med mine venner, som jeg også bruger meget tid sammen med. Så arbejder jeg i Føtex i Korsør, i bagerafdelingen, som den sidste i min søskendeflok.
Der er meget pendling frem og tilbage. Jeg bor nemlig hos min mor i Vemmelev hvor jeg som sagt også går i skole. Og hos min far i Slagelse, og så har jeg mit arbejde i Korsør.

Men i HappyHello gør de også meget for at promovere sig selv på de sociale medier som Facebook, hvor de skriver blogindlæg. Og det tror jeg helt sikkert at jeg vil finde spændende, og jeg kan måske lære noget nyt i forhold til at skrive og hvordan man bedst muligt tiltrækker læsere. I samfundsfag har vi også lært om økonomi og sådan noget som udbud og efterspørgsel, som også er en del af det.

Men jeg tænker at jeg vil få meget ud af denne her praktik uge, og at jeg vil have meget at fortælle og lære de andre i klassen, og jeg er meget glad for at have valgt og fået muligheden for at komme i praktik her.

Hold øje med bloggen, hvor jeg vil følge op med et indlæg sidst på ugen.

Share Social

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *