Vilkår & Handelsbetingelser - HappyHelloVilkår & Handelsbetingelser - HappyHello

Vilkår & Handelsbetingelser

HappyHello – Vilkår & Handelsbetingelser:

Disse vilkår og betingelser gælder for www.happyhello.dk, de abonnementsservices, der tilbydes på Websitet og de produkter der leveres i henhold til abonnementer.

Læs venligst disse handelsbetingelser. Ved at bruge websitet eller ansøge om et HappyHello abonnement via websitet, accepterer du vilkårene og indvilliger i at være bundet af dem. HappyHello anbefaler du printer en kopi af disse vilkår.

Handelsbetingelser er ikke altid lige lette at forstå. Tværtimod. Faktisk kan man argumentere for, at de er skrevet af jurister og for juristernes egen skyld. De er der imidlertid for at beskytte dig som forbruger, så det er vigtigt, du forstår alle detaljer.

Har du derfor spørgsmål til vores handelsbetingelser, så er du altid meget velkommen til at kontakte os på mail hej@happyhello.dk

 

  1. Oplysninger om HappyHello:

HappyHello A/S – CVR-nr.37 28 26 34
Bragesvej 71, 4220 Korsør / Norvangen 3D 1A, 4220 Korsør
E-mail: hej@happyhello.dk

 

  1. Ansøgning og hyppighed:

2.1. Du kan kun tegne et HappyHello abonnement, hvis du er mindst 18 år. Du skal også være opmærksom på, at websitet kun kan forhandle abonnementer til levering af produkter til adresser i Danmark.

2.2. Når du har ansøgt om et HappyHello abonnement via websitet, vil vi bekræfte modtagelsen ved at sende en besked til den e-mail adresse, du indtastede. Aftalen mellem dig og HappyHello er hermed indgået.

2.3. Abonnementsaftalen medfører, at du én gang pr. kalendermåned, får leveret produkter til den adresse, du har angivet. Visse særlige abonnementer (f.eks. visse gaveservices) kan være begrænset til én levering, således at aftalen kun gælder for denne konkrete levering og automatisk ophører derefter. HappyHello produktet er typisk sammensat af flere (3-6) forskellige produkter, der leveres i en særlig pakke, en HappyHello pakke.

2.4. Vi udsender HappyHello pakkerne til alle vores kunder samme dag på måneden. Det sker oftes d. 5 på måneden. Du kan forvente at din HappyHello pakke bliver afsendt første hverdag i måneden efter d. 5. i måneden. Bemærk dermed din HappyHello pakke bliver udsendt midt på måneden, hvis den er bestilt inden d. 5 i måneden. Er pakken bestilt efter d. 5 i måneden vil din pakke først blive fremsendt næste måned.

2.5. Vi forbeholder os ret til at afstå fra at handle med dig uden begrundelse.

 

  1. Priser:

3.1. Med undtagelse af åbenlyse typografiske fejl gælder de priser og fragtomkostninger, der til enhver tid er angivet på websitet. Priserne er inklusive moms.

3.2. Prisen for et abonnement består normalt af et periodemæssigt abonnementsgebyr (f.eks. et månedligt gebyr). De priser der er gældende for dit abonnement, er fremhævet i forbindelse med din ansøgning om et HappyHello abonnement.

3.3. Priser og forsendelsesomkostninger kan ændres til enhver tid. Du er bundet af de priser, der gælder på det tidspunkt, du har tegnet dit HappyHello abonnement, medmindre vi giver dig besked om prisændringer, og du ikke indenfor 20 dage af den dato, hvor meddelelsen er sendt, meddeler HappyHello, at du ikke accepterer sådanne ændrede vilkår (HappyHello abonnementet vil herved omgående ophøre).

3.4. Fragten udgør som regl 29 kr. Alle bestillinger leveres med GLS uden omdeling. Vi tilbyder muligheden for omdeling, hvis dette ønskes skal du sende en mail til hej@happyhello.dk med emnefeltet “OMDELING”. Der vil komme en ekstra omkostning på 29 kr. pr. pakke med omdeling.

 

  1. Betaling:

4.1. Ved indgåelse af dit HappyHello abonnement, accepterer du at betale det periodemæssige abonnementsgebyr, indtil abonnementet opsiges.

4.2. Det første periodemæssige abonnementsgebyr betales straks i forbindelse med din ansøgning om abonnement og efterfølgende periodemæssige abonnementsgebyrer betales normalt d. 1. i hver kalendermåned eller dato, hvor du første gang oprettede. Hvis din ansøgning om HappyHello abonnement ikke imødekommes (jf. punkt 2.4), vil der ikke blive betalt noget gebyr.

4.3. Betaling skal ske med kredit- eller betalingskort (VISA-dankort, VISA, Mastercard mf.). Du accepterer, at vi kan opkræve periodemæssige abonnementsgebyrer fra dit kredit- eller betalingskort uden yderligere godkendelse, indtil du ændrer din betaling via oplyste instruktioner på ”din konto” på websitet eller ved at du sender en e-mail til farvel@happyhello.dk (med tillæg af den tid, vi med rimelighed har brug for at ændre betalingen).

4.4. Betaling kan også ske med et HappyHello udstedt gavekort eller vouchers (under iagttagelse af de betingelser, der fremgår af den pågældende voucher eller gavekort).

4.5. Vi forbeholder os ret til at foretage et kreditcheck på dig.

4.6. Skal du ændre (herunder slette eller fornye) dit kredit- eller betalingskort, kan du foretage ændringerne for din betaling ved at følge instrukserne på ”din konto” på websitet eller ved at du sender en mail til farvel@happyhello.dk (med tillæg af den tid, vi med rimelighed har brug for at ændre betalingen).

4.7. Har det ikke været muligt at trække penge på dit kreditkort inden udsendelse af din HappyHello pakke vedlægger vi oftes en faktura, hvis vores kreditcheck har godkendt dig. Ved udsendelse af faktura i pakken tillægges 25 kr. for administrationsgebyr. Husk derfor altid at få opdateret dit kreditkort under “min konto”, hvis dit kort er udløbet eller hvis du får et nyt.

 

  1. Leveringstider:

5.1. Efter indgåelse af et abonnement, vil du modtage HappyHello produkter hver måned. Afhængig af hvornår du i en kalendermåned har tegnet dit HappyHello abonnement, vil de første HappyHello produkter blive leveret i løbet af samme måned eller næste måned. En anslået leveringstid vil være angivet i den meddelelse, du modtager, når HappyHello produktet er blevet eller vil blive sendt til dig.

5.2. Hvis et HappyHello produkt er udsolgt, forbeholder vi os retten til ikke at levere det pågældende HappyHello produkt i den aktuelle kalendermåned. Der vil i så fald ikke blive betalt abonnementsgebyr for den pågældende måned.

5.3. Priser og forsendelsesomkostninger kan ændres til enhver tid. Du er bundet af de priser, der gælder på det tidspunkt, du har tegnet dit HappyHello abonnement, medmindre vi giver dig besked om prisændringer, og du ikke indenfor 20 dage af den dato, hvor meddelelsen er sendt, meddeler HappyHello, at du ikke accepterer sådanne ændrede vilkår (HappyHello abonnementet vil herved omgående ophøre).

5.4. Vi udsender HappyHello pakkerne til alle vores kunder samme dag på måneden. Det sker oftes midt på måneden. Du kan forvente at din HappyHello pakke bliver afsendt første hverdag i måneden efter d. 5. i måneden. Bemærk dermed din HappyHello pakke bliver udsendt midt på måneden, hvis den er bestilt inden d. 5 i måneden. Er pakken bestilt efter d. 5 i måneden vil din pakke først blive fremsendt næste måned.

 

  1. Opsigelse og automatisk fornyelse:

6.1. Du og HappyHello kan til enhver tid og uden begrundelse opsige abonnementet til ophør ved udløbet af den gældende abonnementsperiode. Ønsker du ikke at modtage næste måneds HappyHello skal du senest afmelde dit abonnement inden d. 20 i måneden forinden afsendelse. Afmelder du senere end d. 20 i måneden forinden er din opsigelse først gældende for næste måned/pakke.

6.2. Du opsiger dit abonnement ved at sende en e-mail til farvel@happyhello.dk. HappyHello opsiger abonnementet ved at sende en meddelelse til den e-mailadresse, du har angivet.

6.3. Hvis abonnementet ikke er blevet opsagt ved udløbet af den første abonnementsperiode på en, tre, seks eller tolv måneder, forlænges abonnementet automatisk på en månedlig basis til den for det tidspunkt gældende pris for aktuelle abonnementer (med fradrag af eventuelle rabatter). Dette gælder ikke abonnementer, der kun omfatter én enkelt leverance (se punkt 2.3).

6.4. Ønsker du at opsige dit medlemskab pr. dags dato, trods en bindingsperiode kan dette gøres mod et gebyr på 150 kr. pr. resterende pakke, som du mangler at modtage jf. din aftale omkring minimums bindingsperiode, som du valgte ved dit din bestilling.

 

  1. Fortrydelsesret:

7.1. Såfremt du er en forbruger, kan du lovligt ombestemme dig indenfor 14 dage (”fortrydelsesfrist”) fra den dag du bestiller et HappyHello produkt. De 14 dage begynder ved din bestilling, da du allerede her får adgang til specielt indhold på websitet. Denne fortrydelsesfrist skal altid omfatte mindst syv arbejdsdage.

7.2. Du kan kun udøve din fortrydelsesret, hvis HappyHello produkterne i al væsentlighed er uændret. Dette gælder ikke hvis HappyHello produkterne er beskadiget eller ændret pga. en handling, der har været nødvendig for at undersøge produktet, eller pga. en omstændighed, der ikke kan henføres til dig.

7.3. Du udøver din fortrydelsesret ved at kontakte os inden udløbet af fortrydelsesfristen, og ved for egen regning at returnere HappyHello produktet til os. Husk ligeledes at opsige dit medlemskab, hvis du ikke ønsker fremtidige leveringer. Du kan kontakte os ved at sende en e-mail til hej@happyhello.dk. Produktet kan returneres til: HappyHello A/S – Norvagen 3D, 1A, 4220 Korsør. Din returnering skal afsendes som pakke med mulighed for tracking ellers kan HappyHello ikke stilles til ansvar for manglende levering og dermed en sag mellem dig og dit valgte fragtfirma.

7.4. Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer HappyHello, hvad du har betalt for HappyHello produktet i overensstemmelse med vores returpolitik (jf. punkt 9 nedenfor).

7.5. Oplysninger om din lovbestemte fortrydelsesret er også anført i vores meddelelse om, at et HappyHello produkt er blevet eller vil blive sendt til dig.

 

  1. Klager:

8.1. Hvis et HappyHello produkt er defekt, kan du klage over produktet inden for rimelig tid og få information om, hvordan du returnerer HappyHello produktet. Klage over et HappyHello produkt kan indgives ved at du sender en mail, der beskriver fejlen til hej@happyhello.dk. Refundering af gebyr for fejlbehæftede HappyHello produkter sker i overensstemmelse med vores returpolitik (jf. punkt 9 nedenfor).

 

  1. Returpolitik:

9.1. Hvis du returnerer et HappyHello produkt til os, efter du har udøvet din fortrydelsesret (se punkt 7 ovenfor), vil vi gennemføre tilbagebetaling hurtigt, og senest 20 dage fra den dato, vi har modtaget HappyHello produktet retur. Vi vil således tilbagebetale HappyHello produktets pris plus eventuelle forsendelsesomkostninger. Du skal dog selv bære omkostningerne ved at returnere HappyHello produktet til os (jf. punkt 7.3 ovenfor). Din returnering skal afsendes som pakke med mulighed for tracking ellers kan HappyHello ikke stilles til ansvar for manglende levering og dermed en sag mellem dig og dit valgte fragtfirma.

9.2. Hvis du returnerer et HappyHello produkt til os af andre grunde (f.eks. fordi du tror, HappyHello produktet er defekt), vil vi undersøge det returnerede HappyHello produkt og give dig besked via e-mail inden for en rimelig tid vedrørende din tilbagebetaling. Vi udfører normalt tilbagebetaling snarest muligt og senest 20 dage fra den dato, hvor vi modtog information om, at købet ønskes annulleret. Vi vil således tilbagebetale HappyHello produktets pris, eventuelle forsendelsesomkostninger og rimelige udgifter du har ved at returnere HappyHello produktet til os. Din returnering skal afsendes som pakke med mulighed for tracking ellers kan HappyHello ikke stilles til ansvar for manglende levering og dermed en sag mellem dig og dit valgte fragtfirma.

9.2.1. Som udgangspunkt vil vi tilbagebetale penge til dig med samme betalingsmetode, som du brugte til at gennemføre betaling til os.

9.3. Har du ikke indenfor 10 dage afhentet din pakke hos GLS efter du har fået besked om din pakke var klar til afhentning bliver den automatisk sendt retur til os. Du kan til hver en tid sende os en mail på hej@happyhello.dk, hvorefter vi gerne sender pakken ud til dig igen dog med tillæg på 58 kr. Da vi har betalt fragt for at få pakken retur og ligeledes afsendelse igen.

9.3.1 Har du ikke rettet henvendelse til os senest 10 dage efter din pakke er sendt retur til os vil vi få en medarbejder til at pakke pakken ud, tilføre lager og lignende, hvorefter vi tager et administrationsgebyr på 150 kr. hvis du senere end de 10 dage ønsker pakken sendt ud igen. Hører vi ikke fra dig eller ønsker du ikke pakken fremsendt igen vil vi ikke kræve administrationsgebyr for din pakke.

 

  1. Ansvar:

10.1. Hvis du er en forbruger reguleres vores ansvar for de leverede HappyHello produkter af kapitlet vedrørende forbrugerkøb i den danske Købelov (LBKG 2003 – 03 – 28 nr. 237). I øvrige tilfælde er vi kun ansvarlige for brud på disse vilkår, og kun for et samlet beløb svarende til dit årlige abonnementsgebyr, medmindre der foreligger tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætlig adfærd. Disse begrænsninger gælder alene såfremt de er i overensstemmelse med gældende dansk lov.

 

  1. Force Majeure mm.:

11.1. HappyHello er ikke ansvarlig for eventuel manglende opfyldelse af eller forsinkelse i opfyldelsen af nogen af vores forpligtelser i henhold til et abonnement, der er forårsaget af begivenheder uden for vores rimelige kontrol (force majeure).

11.2. Force majeure omfatter enhver handling, begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol og omfatter i særdeleshed (uden begrænsning) følgende:

11.2.1. Strejker, lockout eller andre faglige aktioner,

11.2.2. Civile uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig eller trussel eller forberedelse til krig.

11.2.3. Brand, eksplosion, storm, oversvømmelse, jordskælv, epidemier eller andre naturkatastrofer.

11.2.4. Umulighed af brug af jernbaner, skibsfart, fly, biltransport eller anden form for offentlig eller privat transport.

11.2.5. Umulighed af brug af offentlige eller private telenet.

11.3. Ifølge dansk lovgivning kan vi ikke tegne bindende medlemskaber på vores medlemmer i mere end 6 måneder. Det betyder, hvis du har købt 12 måneders medlemskab og ønsker at opsige dit medlemskab har du kun en 6 måneders binding.

11.4. Vores ydelser i henhold til ethvert abonnement anses for at være suspenderet for den periode hvor force majeure-hændelsen pågår. HappyHello vil bruge vores rimelige bestræbelser på at bringe force majeure-hændelsen til ophør eller at finde en løsning, hvorved vores forpligtelser i henhold til abonnement kan gennemføres til trods for force majeure-hændelsen.

 

  1. Tredjepartswebsteder:

12.1. Dette website kan indeholde links til hjemmesider, der drives af en af vores partnere, annoncører eller tilknyttede selskaber eller andre tredjeparter. Bemærk, at vi ikke er ansvarlige for indholdet af sådanne hjemmesider eller de varer eller tjenester, der tilbydes der.

 

  1. Meddelelser:

13.1. Meddelelser til os skal sendes til hej@happyhello.dk. Meddelelser til dig sendes til den e-mail adresse, du har angivet på websitet.

 

  1. Intellektuel Ejendomsret:

14.1. HappyHello eller vores licensgivere ejer alle immaterielle rettigheder til websitet og alle materialer lagt ud på websitet. Disse rettigheder og materialer er beskyttet af copyright og enhver ret i denne forbindelse forbeholdes.

14.2. Du kan til personlig brug udskrive en kopi eller downloade et uddrag af sider på websitet. Du må ikke bruge nogen del af vores ophavsretligt beskyttede materialer til kommercielle formål uden først at indhente en licens fra os eller vores licensgivere.

14.3. Ved tegning af et abonnement, giver du os en uigenkaldelig ret til at citere fra kommentarer om HappyHello, HappyHello produkter og/eller abonnementer, som du har anført på websitet, blog eller sociale medier, samt at bruge citater på vores website, på sociale medier og ved anden markedsføring.

 

  1. Tilføjelser og ændringer:

15.1. Vi kan fra tid til anden foretage tilføjelser eller ændringer til disse vilkår. Du er bundet af de forhold, der gælder på det tidspunkt, du har tegnet HappyHello abonnementet, medmindre vi underretter dig om ændringer i disse vilkår, og du ikke inden 60 dage fra den dato, hvor meddelelsen er sendt, informerer os om, at du ikke accepterer sådanne ændrede vilkår (i givet fald vil dit abonnement straks ophøre).

 

  1. Overdragelse af rettigheder og pligter:

16.1. Du må ikke overdrage done rettigheder eller forpligtelser i henhold til abonnementet uden vores foregående skriftlige samtykke. HappyHello kan til enhver tid i din abonnementsperiode overdrage vores rettigheder og forpligtelser i henhold til abonnementet.

 

  1. Informations- og nyhedsmail:

Når du er eller har været kunde hos HappyHello bliver du tilmeldt vores mailsystem med den mailadresse du har tilmeldt dig med. Vi gemmer dine mailoplysninger for at kunne ekspedere din ordre hurtigst muligt, men også så sitet fremover automatisk indtaster dine oplysninger, hvis du er en tilbagevendende kunde hos os. Vi har ligeledes mulighed for i fremtiden at kunne fremsende oplysninger til dig som kan have indflydelse på dit medlemskab. Iht. til vores nyhedsmails har du altid mulighed for at afmelde dig vores nyhedsbrev.

I forbindelse med indtastning af din mailadresse på vores website giver du os ret til i fremtiden at kunne fremsende informationsmails omkring HappyHello. Du har altid mulighed for at afmelde disse mails senere, hvis du ikke ønsker at være kunde hos HappyHello.

 

  1. Cookies:
    Ved at benytte www.happyhello.dk accepterer du, at vi bruger cookies. Hos HappyHello bruger vi cookies til at gøre vores webside mere brugervenlig for dig. Ved at bruge siden, accepterer du brugen af cookies som beskrevet herunder.


Hvad er cookies?
Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din computer/smartphone/tablet første gang du besøger websiden, for at din computer/smartphone kan genkendes næste gang du besøger websiden.


Der findes to typer af cookies:

  • Sessionscookies, som slettes så snart du forlader en webside.
  • Persistent cookies, som bliver lagret på din computer/smartphone/tablet med et på forhånd fastsat udløbstidspunkt.

Cookies udgør ikke en trussel mod din computer/smartphone/tablet (som f.eks. en virus) og cookies får ikke adgang til programmerne på din computer.


Brug af cookies på happyhello.dk
På www.happyhello.dk bruger vi cookies til at forbedre adgangen til indholdet og brugeroplevelsen. Det er kun HappyHello og vores tekniske samarbejdspartnere. Disse cookies vil ikke blive brugt til at indsamle information.

 

Sådan undgår du cookies
Hvis du ikke ønsker at tillade cookies, kan brugen afvises ved at ændre de relevante indstillinger i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan bruge websiden i dens fulde omfang uden cookies. Ønsker du ikke at modtage cookies fra www.happyhello.dk, kan du i de fleste nye browsere vælge avancerede cookieindstillinger under internetindstillinger og tilføje dette domæne til listen over websider du vil blokere cookies fra

 

  1. Lovvalg og tvister:

19.1. Disse vilkår og dit abonnement skal fortolkes og anvendes i overensstemmelse med dansk lovgivning. Tvister i anledning af disse vilkår eller dit abonnement, skal afgøres ved de danske civile domstole.